Antje Fries Harsberg

Uddannelse og baggrund
Antje Fries Harsberg er uddannet fra Aarhus Kunstakademi 2012 – 2018 og har derudover deltaget på masterClasses i ind- og udlandet. Hun udstiller i Gallerier, har flere soloudstillinger bag sig og udstiller også sammen med andre kunstnere.

Antje skriver selv om sin kunst: Efter et arbejdsliv som psykolog, hvor ordet har været en stor del af dialogen, finder jeg udfordring i at udtrykke mig uden ord. Jeg erstatter ord og følelser med farver, tegninger, kompositioner og temaer. Akvarelmaleri er en stor passion for mig: vand, papir og pensel får “deres eget liv”. Her kan også jeg som kunstner blive overrasket over resultatet.

​Selve processen er vigtig for mig. Til tider “nøler” jeg ved detaljer, andre gange giver jeg “los” og bliver skræmt over den energi, og mangel på kontrol, der opstår. Det flytter mig hen til et sted, jeg ikke kendte i forvejen, og jeg forbavses over, at jeg også “indeholder” den del.

Jeg får fat i en uudtømmelig kilde af tanker, ideer og følelser. Jeg arbejder naturalistisk, nonfigurativt og elsker også at give mine malerier et ekspressivt udtryk. Jeg tegner også og laver collager.

Inspiration
Temaerne til mine billeder finder jeg fra min barndom, mit arbejdsliv og hvad der rører sig. Mine motiver henter jeg fra naturen, samfundet, mennesker og dyr.

Translate