Arne Nielsen - Træskulptør

Arne Nielsens interesse for trædrejning fik han, da de på en rejse rundt i New Zealand besøgte et kunst- og kunsthåndværkcenter, hvor der blandt andet var et arbejdende trædrejerværksted. Det var som om en ny verden åbnede sig for ham at se trædrejerne stå og dreje disse fantastiske ting i træ.

Du kan læse mere om Arne Nielsen og hans kunst nederst
på denne side.

Værker af Arne Nielsen - Træskulptør

Hvem er Arne Nielsen - Træskulptør

Arne Nielsen er autodidakt trædrejer.

Arne Nielsens interesse for trædrejning fik han, da de på en rejse rundt i New Zealand besøgte et kunst- og kunsthåndværkcenter. Her var blandt andet et åbent arbejdende trædrejer-værksted, hvor Arne Nielsen oplevede en trædrejer arbejde ved sin drejebænk.

Det var som om en ny verden åbnede sig for ham at se ham stå og dreje disse fantastiske ting i træ.

Hjemme måtte Arne Nielsen simpelthen afprøve om, det var noget for ham.

 

Her er Arne Nielsen nu, 27 år senere, og han synes stadig, det er lige spændende og berigende.

Der findes uendelige mange indfaldsvinkler, hvorpå man kan udtrykke sig, når man arbejder med træ. For ham, er det at afsøge og afprøve nye idéer og teknikker, en stadig kreativ proces.

Dette at spænde et stykke træ på drejebænken med en idé om, hvad det kan blive til, er altid spændende, da der sommetider gemmer sig uforudsete forhold i træet.

Det kan være formen, en revne i træet, som betyder, at det måske skal kasseres eller en knast eller åretegninger, som skal fremhæves eller drejes væk. Så resultatet bliver et helt andet end oprindeligt tænkt.

Træet er således Arne Nielsens inspiration, som han ser det i glimt, når det snurrer på drejebænken.

 

Træsorter.

Arne Nielsen bruger hovedsageligt danske træsorter. Noget træ får han forærende, og andet finder/køber han sig til.

Moseegen gravede han op på Deres ejendom i Faaborg. Elmeknuderne fik han adgang til på Dragsholm Slot. En ven kom med en sjælden knude, som han havde gemt til en særlig lejlighed.

Arne Nielsen har også brugt træet fra Deres Filippatræ, der væltede i en storm, kræge fra et døende krægetræ og gamle egestolper fra en gammel staldbygning.

 

Unika til fryd for øje og sjæl.

Arne Nielsen drejer unika til brug og dekoration. Han drejer ting til brug i køkkener som pizzabrædder, hakkebrædder, tallerkener, salatskåle, mortere, serveringsfade, snackskåle, krus, sukkerskåle og krukker med låg.

Arne Nielsen laver også skulpturer og forgængelige havekrukker.

 

Behandling.

Alt trædrej er oliebehandlet, så det kan bruges i det daglige.

Træet vedligeholdes og opfriskes med en oliefugtig klud. Brug almindelig madolie, undtagen olivenolie (harskner).

Når den dag er kommet, hvor det har tjent sit formål, tager naturen det tilbage igen.

 

 

“På et lige træ kan der også vokse en skæv gren!”

Arne Nielsen

Udstillinger (uddrag)

Scroll til toppen