Keramikeren Berit Thrane Dirdal er nordmand men nu delvis bosiddende i Næsby ved Ranum. Her har hun boet sammen med sin mand, den pensionerede politimand, Idar Strand Olafsen, siden 2015. I vintermånederne foretrækker Ægteparret dog at opholde sig i hjemlandet Norge.
Før Berit og hendes mand flyttede til Danmark havde hun eget værksted og galleri i Norge.
Berit Thrane Dirdals keramik har et meget stort islæt af humor gemt i sig. Særligt kropssprog og ansigtsudtryk har fascineret hende i hende mangeårige arbejde med keramikken. Særligt fåret står Berit nært. Det skyldtes nok, at Berit Thrane Dirdal kommer fra det amt i Norge hvor der findes flest får, og når hun gik en tur, var der nærmest ikke en dag hvor hun ikke stødte på fårene enten på markerne eller på fjeldene.
Når Berit arbejder med keramikken, er der mange figurer i spil, bl.a. fugle, køer og får.
Alle Berits Thrane Dirdals figurer er unika med deres helt egen ”personlighed”, så der findes kun et eksemplar af hver enkel figur. Særligt fuglene – fremstillet i forskellige situationer – har et helt særligt skær og humor over sig og giver til tid for reflektion og eftertænksomhed.
Selvom det er keramikken der er det primære element i Berits værker, sniger der sig også elementer af træ, metal og gummi ind i hendes værker. Dette er med til at sætte prikken over i´et i værkerne og giver et strejf af menneskelighed.
En anden figur der står Berit Thrane Dirdals hjerte nært er klovnen. Med dens evne til at få folk til at le, uanset hvilket sindstilstand der findes bag masken.
Det er Berits håb, at hendes figurer formår at formidle den glæde, som hun selv føler i arbejdet med den enkelte figur.
Udover at arbejde med keramik arbejder Berit Thrane Dirdal i mindre grad også med glas, sølv og billedkunst.