Erik Linow

Portræt af Erik Linow
Hvem er

Erik Linow

Erik Linow har beskæftiget sig intensivt med maleriet i 12 år og gået 3 år på Århus Kunstakademi, kursusafdelingen, fra 2011 – 13. I 2012 gik han på Skolen for kunst og design i Århus.

Har desuden fået privat undervisning hos kunstnerne Ljudmila Vodopic og Mark Brein.

Er cand. phil. (Master of Art) i musik fra Københavns/Århus universiteter og kandidat fra Vestjysk Musikkonservatorium i Esbjerg. De musikalske uddannelser har han omsat som organist og korleder ved Vor Frelsers Kirke, Vejle, siden 1994. Siden 1980 er han gift med Lis, der er uddannet sygeplejerske.

I 2914 vandt han 1. prisen på Bjerringbro Kunstforenings censurerede efterårsudstilling, og i 2015 blev han kåret som Årets Vejlenser. På You Tube kan man bl.a. se en ½ times portrætudsendelse ”Kunst for tiden” om Erik Linow, sendt på Kanal Midtvest, 2015. Han er med i bogen ”100 kunstnere”, 2017.

Som kunstner er Erik Linow er optaget af mennesker og natur, udtrykt i moderne figurative og abstrakte malerier.

Hans tilgang til maleriet er hele tiden under bearbejdning og tilføres ny inspiration igennem indtryk, sansninger og oplevelser fra den mangfoldige verden, han ser sig som en levende og engageret del af. Rejser til en mængde lande, ikke mindst Frankrig og dets spændende og varierede natur, giver næsten automatisk ny drivkraft til maleriet.

Mødet med mennesker betager og fascinerer ham hele tiden, og i en større serie høje figurmalerier, kaldet ”Væsentlige billeder”, søger han netop i en mere eller mindre parodieret form at afdække det karakteristiske ved et menneske, dets væsen.

Erik Linow bruger hovedsagelig akryl som sit foretrukne udtryksmiddel, suppleret med diverse mixed media midler som kul, kridt, tør- og oliepastel, blæk, blyant, sand o.lign. Det afspejler sig også i passepartout værkerne, hvor sådanne materialer anvendes for at aftvinge et stærkt udtryk. Han maler også gerne med olie og ind i mellem også med den ældgamle teknik, ægtempera.

Find kunstnerens

Udstillinger

Slesvigske Musikhus
Sydjysk Kunstforenings censurerede forårsudstilling
Galleri Grevelsgaard
Vor Frelsers Kirkes Kirkehus, Vejle
Gårslev Kirkehus
Galleri Himmerland, Aars
Sydjysk Kunstforenings censurerede forårsudstilling
Kunstforeningen Kunst6630, Rødding

Udsnit af Værker - oplev flere i vores galleri

Erik Linow