Vike Pedersen - Billedkunstner

Vike Pedersen har arbejdet med billedkunst siden 1963. Inspirationen får han fra byens pulserende liv.

Vikes billeder har gennem årene udviklet sig fra at være meget abstrakte til nu at være en collage over de samme temaer, men nu udført i serigrafi (fra bearbejdet foto) og acryl på lærred. Billederne kan ofte indeholde en lille historie, et tema, lidt poesi o. lign.

Storbypoesi, af Tom Jørgensen, redaktør af Kunstavisen,

Om kunstneren Vike Pedersen`s billedunivers.

Hvad sker der, hvis man tager et puslespil, klipper det op i mindre dele og bagefter sætter delene sammen i vilkårlig rækkefølge?

Tjaeh, man kan ved første øjekast genkende enkelte motiver, men sammensætningen ligger så langt fra de velkendte centralperspektiviske spilleregler., Man står overfor et helt nyt billede.

Dette er i praksis, hvad Vike Pedersen gør, bortset fra, at sammensætningen ikke længere er vilkårlig, men yderst velovervejet. Så han ikke nøjes med ét, men mange forskellige billeder i collageform, som er den kunsthistoriske betegnelse for denne arbejdsmetode.

Et revolutionerende brud med klassiske komposotionsprincipper

I modernismens glansperiode lige før, under og efter 1. verdenskrig, var collagen et fuldstændigt revolutionerende brud med det 500 år gamle klassiske kompositionsprincip. Hvorefter alle billedets dele hænger logisk og harmonisk sammen, anskuet fra én og kun én central synsvinkel. Alt dette, vendte først Pablo Picasso, Georges Braque og Kurt Schwitters, senere surrealisterne. De ventede det fuldstændigt på hovedet og kunsthistorien har ikke været den samme siden.

Avantgarde og poetisk udtryk

Historisk set er Vike Pedersen´s kompositionsprincip altså yderst avantgardistisk. Men, især inspireret af Robert Rauschenbergs optimistiske, ikke-aggressive udgave af collagen.Han har fundet en måde at udtrykke sig på, som vel nærmest kan kaldes poetisk. Poetisk, forstået som hverdagspoetisk, for Vike Pedersen motivverden kredser omkring helt almindelige hverdagssituationer fra storbyen.

Fotografier starte ofte processen

Udgangspunktet er ofte et fotografi, som har fanget kunstneren via sin særlige stemning: en herrecykel, en sorthåret kvinde i casual solbrillecool mundering. Andre ting som rustne ukrudtsovergroede togskinner, en rendesten med en afløbsrist, et reklameskilt eller hvad der nu dukker op. De påkaldende sig opmærksomhed med sin særlige uforklarlige charme.

Disse fotografier bliver nu sat sammen, dels med andre fotografiske motiver, dels med menneskefigurer tegnet i ”frihånd” på et computerprogram, med farvelagte skabeloner af planteornamentik og med abstrakte farvefelter.

Nye overraskende kombinationer

Alt dette giver et rigt udbud af kombinationsmuligheder, som Vike Pedersen bruger på en disciplineret og præcis. Ikke desto mindre livsglad og fabulerende facon. Ikke ulig den måde, hvorpå lyrikere sætter ordkæder sammen i nye og overraskende kombinationer. Motiverne, det forelskede par, en foroverbøjet ældre mand, en pige siddende op ad en mur, to unge kvinder i samtale ved et gadehjørne. Alt dette sættes ind i stadigt varierende farvekombinationer, ornamentale mønstre og rumlige konstruktioner. Det medfører, at hvert enkelt billede har sin særlige virkning, sin egen atmosfære, sin egen tolkningsmulighed. På denne måde giver Vike Pedersen os en oplagt og befriende mulighed for at digte videre på motivet og bruge vores medskabende fantasi.

Tom Jørgensen, redaktør af Kunstavisen, Bachelor i Kunsthistorie.