Lis Kristiansen – Lis K – skulptør, født i 1953 i Danmark, bosat i Skanderborg
Lis K arbejder med forskellige materialer lige fra formbeton/marmorblanding til keramik, træ og bronze, som hun støber i eget værksted og har gjort det de sidste 10 år. Lis´ tilgang til materialerne er eksperimenterende og undersøgende i forhold til materialernes muligheder og spændvidde.
Hun arbejder mest med organiske former og figurativt. Hendes figurer afspejler oftest stemninger og attituder, som der kan tolkes ind i. Hendes formsprog udspringer af de fantasier, stemninger og følelser, der opstår i oplevelsen af verden omkring sig. Ironi er ofte en del af hendes formsprog og hun beskriver selv at hun gerne vil fortælle en historie og udfordre beskuerens perception eller opfattelsesevne – gerne med et snert af humor, ironi eller dobbelttydighed. Det interesserer hende at lave værker, der kan vække tanker, følelser eller undren hos beskueren.
Lis K er autodidakt, men har lært bronzestøbningens kunst gennem forskellige læremestre – første gang var hos Thomas Andersen på Århus kunstakademi, derefter hos forskellige læremestre rundt i landet: kurser hos Jens Galschiøt, Odense, Zoran Luka på Kirsten Kjærs Museum o.f.a. indtil hun følte sig godt klædt på til selv at kastede sig over støbningen i eget værksted.
Bronzestøbningsteknikkerne, som hun bruger er cire perdue metoden og sandstøbnings metoden. Bronzestøbning er et ældgammelt håndværk, med mange processer undervejs, som alle skal lykkes, før man står med det færdige værk. Den proces er fascinerende – lige fra den første formgivning i voks – til man står med den endelige skulptur, udtaler Lis K.
Du kan komme oversigten med alle vores skulptører ved at trykke HER
Vil du se oversigten over alle vores kunstnere skal du trykke HER
Udstilling i Jysk Musikteater , Papirfabrikken 80, Silkeborg 2018
Folketeateret, København 2018
Fast udstiller i Galleri In2Art, Molleruplundvej 9, 8600 Silkeborg 2018-2024
Galleri Nygade26 A, Silkeborg 2020
Sejs Svejbæk kunstforening, Sommerudstilling 2022
Galleri Lysthuset, Nørre Vissing 2023
Fællesudstilling Åbne Atelierdøre 2019,2020,2021,2022,2023
Viborg Sygehus /v kunstforeningen Gaia 2022 o.m.a.
Bjerringbro Kunstforenings censurerede udstilling 2019 og 2023
Udtaget 2 værker i Stoholm Kunstforenings udstilling i påsken 2023