Lone Fauerskov

Portrætbillede af Lone Fauerskov
Hvem er

Lone Fauerskov

Lone Fauerskov – Billedkunstner. Født i 1957 i Danmark og bosat i Århus.

Lone Fauerskov startede med at male i 2001 og har udstillet i kunstforeninger og på forskellige kunstmesser siden 2004. Hun er autodidakt billedkunstner, men har deltaget på kurser på Århus Kunstakademi, Skolen for Kunst og Design og hos billedkunstnere i ind- og udland.

Lone Fauerskov maler abstrakt kunst og gerne i mange og stærke farver.
For at give en god dybde i maleriet males der med akrylmaling i mange tynde lag blandet med mixed media som papir, kul, tusch, oliekridt og serigrafi.
Der males med pensler, spartel, gummispartel, gamle hævekort, tandbørster, dejskrabere og hvad hun ellers har ved hånden. Hun maler i forskellige genrer, da alle ideer skal afprøves, og hendes malerier er derfor meget forskellige. Ud over at male malerier på lærred, maler hun også på træplader, papir, notesbøger, krukker og gamle vaser/krukker. Der fremstilles ligeledes håndmalede postkort, med både maling og serigrafi. Intet er bestemt på forhånd, når hun går i gang med et nyt maleri. Det ene penselstrøg fører det næste med sig, og legen med farverne og de forskellige materialer gør det sjovt at være i processen. Hun nyder at male, og glemmer både tid og sted, når hun står ved staffeliet. Hun glædes over det færdige resultat, og hendes ønske er, at beskueren bliver glad af at kigge på kunsten.
Lone Fauerskov maler i sit atelier på sin hjemadresse og i sit sommerhus på Mols. Når hun maler på Mols har hun udsigt til den smukke natur – det bugtede landskab, træerne der kaster lange skygger, Knebel Vig og Tre Høje i det fjerne og disse malerier ender ofte med abstrakt natur.
Inspirationen kommer fra hverdagens travle liv, folk hun møder på sin vej og indtrykkene fra naturen med årstidernes skiften.
Lone Fauerskovs malerier er uden titler, da det skal være op til ”øjnene der ser” at afgøre hvad der gemmer sig i billedet. Hendes kunst skal ses i virkeligheden og opleves med hjertet.

Find kunstnerens

Udstillinger

Kunstbygningen Ebeltoft

Balkon-Galleriet, Odder

Kunst for alle, Herning Kongrescenter

Galleri Art Expo,

Ceres Kunst, Ceres Århus

Kunstudstilling i Hundslund Hallen

Alletiders kunst, Ridehuset Århus

Kunst i Favrskov

Kunstsammenslutningen Paraplyen

Kunst for alle, Kulturcenter Skive

Hasseris viser kunst

Udsnit af Værker - oplev flere i vores galleri

Lone Fauerskov