Glaskunst

I Grevelsgaards glasstudie arbejdes der med koldglas De primære 4 teknikker der anvendes er:

1. Fusing
2. Slumpning
3. Sagging
4. Støbning

Du kan læse mere om de forskellige teknikker HER Når man kunstnerisk arbejder med glas er der – lidt forenklet fortalt – 2 måder man kan arbejde på. Den ene teknik er glaspustning hvor kunstneren arbejder med glasset mens det er varmt. Den anden teknik er hvor man arbejder med koldt glas. Dette skal forstås således, at glasset er koldt når det kommer i ovnen og koldt igen når det tages ud af ovnen. Selv om man arbejder med såkaldte koldtglas teknikker, er der dog nogle avancerede teknikker hvor det varme glas bearbejdes under processen. I Grevelsgaards glasstudie arbejdes der med koldglas De primære 4 teknikker der anvendes er:

5. Fusing
6. Slumpning
7. Sagging
8. Støbning

Herudover:

1. Glas i kombination med andre materialer
2. Efterbehandling

Glastyper Glas er ikke bare glas. Forenklet sagt findes der 2 typer glas man kan anvende når man arbejder med koldt glas teknikker. Kunstglas (Bullseye, Artista, System 96 m.fl.) Floatglas (populært kaldet vinduesglas) Kendetegnende ved disse glastyper er, at nogle af disse har forskellige udvidelseskoefficienter hvilket betyder at der vil være meget stor risiko for at glasset revner hvis man blander forskellige glastyper med hinanden. Hvis man blander glas fra forskellige producenter, skal man derfor sikre sig at disse er kompatible med hinanden (har samme udvidelseskoefficient) Hovedteknikker ved arbejde med koldt glas Fusing Når man arbejder med koldt glas tilskærer man glasset i de ønske størrelser og former – ofte med forskellige farver – lægger det i de ønskede mønstre eller figurer, ofte i flere lag. Herefter kommer det i en kold ovn hvorefter glasset varmes op og afkøles mens det ligger i ovnen. Denne teknik hedder fusing, som er en gammel teknik som allerede blev udført i det gamle Egypten for flere tusind år siden og genopdaget midt i 1900-tallet og benyttes både til brugskunst (fade og skåle mm) og som selvstændig kunst. Afhængig af hvilken teknik man bruger vil temperaturen typisk ligge mellem 600 – 800 grader under processe Slumpning Slumpning er en teknik hvor man former glasset, eksempelvis ved fremstilling af et fad. Efter man har fuset sit glasfad lægge man sit fad nedover en form eller et emne – hvorefter man langsom varmer glasset op – og ved hjælp af tyngdeloven – falder emnet ned over formene eller emnet og tager form derefter. Sagging En anden metode man kan anvende hvis man vil lave eksempelvis skåle eller lampeskærme er teknikken der hedder sagging. Ved denne teknik lægges glasset henover er ring eller plade med hul i. Når glasset varmes op og bliver blød vil glasset langsom falde ned i hullet. Afhængig af den form man ønsker kan man lade glasset falde helt ned på ovnpladen så den bliver an fald bund på emnet. Man kan også vælge at standse processen inden ovenpladen rammes hvorved emnet bliver helt rund i bunden. Støbning Støbning af glas er også en teknik inden for koldglas. Når man taler og glasstøbning er de tre hovedteknikker der anvendes:

• Sandstøbning
• Støbning i åben gipsform
• Støbning i lukket gipsform

Sandstøbning Ved sandstøbning anvendes en særlig sandtype som er udviklet til formålet. Støbningen foregår ved, at der laves en fordybning i sandet. Fordybningen laves enten ved at man former fordybningen ved at grave og forme fordybningen, eller ved at lave et emne som presse ned i sandet som derved former den ønskede fordybning i sandet. Herefter lægger man forsigtig glasstykker ned i formen og smelter det i ovnen. For at finde den rette mængde glas der skal lægges ned i ovnen kan man – hvis man danner formen ved at presse et emne ned i formen – tage et litermål og fylde eksempelvis 8 deciliter vand. Herefter presser man emnet ned i vandet i præcis samme dybde som man har lavet formen i sandet. Herefter aflæses det hvor meget vandstanden er steget. Herefter fyldes der glas i litermålet indtil vandstanden er steget ligeså meget som da emnet blev presset ned i vandet. Når man sandstøber vil de flader som vender ned mod sandet få en grov struktur. Denne struktur kan man vælge af slibe/polere helt eller delvis. Når man støber i en åben form vil oversiden altid blive flad og glat Støbning i åben gipsform Detaljeringsgraden ved at anvende gips i sine forme giver en helt anden detaljeringsgrad end ved sandstøbning. Hvas man eksempelvis laver en afstøbning at en hånd vil man efterfølgende kunne se fingeraftrykket i glasstøbningen. Fordybningen i gipsen kan laves på samme måde som ved sandstøbning. Ligeledes kan den rette mængde glas beregnes som efter ovenstående metode. Støbning i lukket gipsform. Ved anvendelse af ”lukkede” former kan man lave fine tredimensionelle støbninger hvor kun er åbningen hvor glasset kommer ind i formen der bliver flad. I den ”lukkede” gipsform er der 2 måder man kan lave ”hulrummet” i formen: Anvendelse af organisk materiale som har den ønskede form. Det kunne eksempelvis være frugter eller kartofler som er tilskåret den ønskede form. Dette organiske materiale fordamper når formen udbrændes. Anvende voks som formes i den ønskede figur. Formen sættes i ovnen ved lav temperatur indtil voksen er smeltet ud hvorefter formen udbrændes. For at finde den mængde glas der skal anvendes for at fylde formen, kan man tage et litermål. Litermålet fyldes med præcis 1 liter. Herefter hælder man vand i formen indtil den er fyldt, hvorefter man fylder glasstykker i litermålet indtil det litermålet igen er fyldt med præcis 1 liter, hvorved du har den mængde glas der skal bruges til at fylde formen. Den udmålte glasmængde fyldes i en keramisk urtepotte – med hul i bunden – som placeres over hullet i formen, som herefter smelter og flyder ned i formen. Glas i kombination med andre materialer Når man arbejder med glas kan man kombinere dette med andre materialer. Det kan eksempelvis være forskellige former for metaller som smeltes ind i glasset. Nogle metaller – afhængig af mængden af ilt –ændrer farve under smelteprocessen. Det er derfor altid med en vis spænding man kigge i ovnen efter smeltningen for at hvilke farve nuancer der er fremkommet denne gang. Man kan også arbejde med bladguld eller tilsætte stoffer der giver bobler i glasset. Efterbehandling Når glasset er kommet ud af ovnen, kan anvende forskellige teknikker til at bearbejde glasset:

• Polering
• Slibning
• Boring
• Sandblæsning

Sandblæsning giver en silkeagtig overflade. Når man sandblæser, kan man enten sandblæse hele emnet eller dele heraf. Det kan ofte være meget effektfuldt hvis man kun sandblæser dele af emnet. Sluttelig kan man kombinere sit kunstværk i glas med andre materialer. Det kunne at man havde lavet fusing eller en støbning som man opsatte i en metal- eller træramme eller man havde udført en skulptur i beton som efterfølgende dekoreres med glas.